orvad.com


Om Struer Basketballklub 
Vedtægter

§ 1: Klubbens navn er "BVS, Struer Basketballklub".
Klubben er hjemmehørende i Struer Kommune

§ 2: Klubbens formål er at fremme interessen for og udøve basketball

§ 3: Klubben kan være tilsluttet de organisationer, den til enhver tid siddende bestyrelse finder behov for.

§ 4: Enhver kan optages som medlem af klubben, hvis man vil indordne sig under klubbens bestemmelser, og den herskende ånd og tone i klubben.

§ 5: Bestyrelsen kan udelukke medlemmer, der modarbejder klubben eller dens formål. Det eller de udelukkede medlemmer kan få deres sag taget op på klubbens første ordinære eller ekstraordinære generalforsamling.

§ 6: Generalforsamlingen er forenings øverste myndighed.

Ordinær generalforsamling arrangeres hvert år senest den 1. februar. Indvarsling sker ved annoncering i dagspressen/ugeavisen mindst 10 dage før generalforsamlingens afholdelse. Indkomne forslag og forslag om vedtægtsændringer skal være formanden i hænde senest 6 dage før generalforsamlingens afholdelse.

Dagsordenen skal indeholde følgende:

1. Valg af dirigent
2. Beretning
3. Regnskab
4. Indkomne forslag
5. Valg af Formand
6. Valg af kassere
7. Valg af 3 Bestyrelsesmedlemmer
8. Valg af 2 suppleanter
9. Valg af 2 revisor & 1 revisorsuppleant
10. Eventuelt

Alle valg skal være skriftlige, i øvrigt skriftlig afstemning på forlangende.
Alle beslutninger tages ved relativ stemmeflerhed.
Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af mødte stemmeberettigede.

§ 7: Alle stemmeberettigede er alle medlemmer over 10 år, og valgbare når de er fyldt 16 år. Dog skal formanden og kassererne være myndige.
Enhver kan nægte a tage imod genvalg efter at have siddet i 1 periode.

§ 8: Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes såfremt flertallet af bestyrelsen eller 1/3 af de aktive stiller skriftlig motiveret krav herom den skal indvarsles og er beslutningsdygtig som ordinær.

§ 9: Klubben ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer:

1. Formanden
2. Kasserne
3. 3 Bestyrelsesmedlemmer

Alle vælges for en etårig periode.

Bestyrelsen kan nedsætte udvalg eller overdrage enkelte medlemmer særlige arbejdsopgaver indenfor klubben.

Bestyrelsen fastsætter kontingent hvert år.

Klubben tegnes af formanden eller kasseren.

§ 10: Regnskabsåret går fra 1. Januar til 31. December.
Alle kontingent-restancer skal være indbetalt senest den 15. December. Et medlem må højest være i 3 måneders restance.

§ 11: Ændring af lovene, på nær § 11 & 12, kan vedtages på enhver ordinær eller ekstraordinær generalforsamling, når forslaget er indsendt rettidigt, og mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede stemmer herfor.
Ændring af § 11 & 12 sker efter samme regler som for klubbens opløsning.

§ 12: Klubben kan kun opløses, såfremt 2/3 af de stemmeberettigede på 2 generalforsamlinger med mindst 14 dages mellemrum stemmer derfor.

Mulige likvide aktiver indsættes på bankkonto med formål " Til genopståelse af basketball aktiviteter i Struer kommune", Eventuelle rekvisitter overdrages til andre foreninger efter generalforsamlingens beslutning.


Godkendt på Ekstraordinær Generalforsamling d. 26/08 - 2002